Posts Tagged Folkebevægelsen Mod EU
2.2 procents fremgang for Folkebevægelsen i Sydjylland
Lagt op af FlemmingLeer i eu, Vejle Mod EU den 8. juni 2009
På DR Onlines valgside for Europa-parlamentet har Folkebevægelsen Mod EU haft en 2.2 procents fremgang ved valget igår i Sydjyllands valgkreds.
Desværre gik JuniBevægelsen tilbage med 6.6% og kom ikke i parlamentet.
På Danmarks Statistik kommer der konkrete stemmetal
Sådan blev der stemt på Folkebevægelsen i Vejle nord og Syd
| Stemmeandel | Stemmested | Antal stemmer |
| 8,00% | DGI huset (Idrættens hus) | 400 |
| 7,40% | Løget Kirke Syd | 86 |
| 6,80% | Multihuset Højen Syd | 42 |
| 6,80% | Petersmindeskolen Nord | 118 |
| 6,50% | Rødkilde Gymnasium Syd | 92 |
| 6,20% | Nørremarkshallen Nord | 148 |
| 6,10% | Grejsdalshallen Nord | 63 |
| 6,10% | Csv Syd | 89 |
| 5,90% | Brejning Syd | 68 |
| 5,90% | Smidstrup Syd | 61 |
| 5,90% | Skibethallen Nord | 65 |
| 5,80% | Kollerup-Sandvad Nord | 48 |
| 5,50% | Børkop Syd | 119 |
| 5,30% | Nørup Nord | 40 |
| 4,90% | Bredsten Nord | 52 |
| 4,90% | Grønbjerg Nord | 23 |
| 4,90% | Gårslev Syd | 52 |
| 4,80% | Hældagerhallen Nord | 194 |
| 4,60% | Lindeballe Nord | 12 |
| 4,50% | Mølholmhallen Syd | 80 |
| 4,50% | Grejs Nord | 30 |
| 4,50% | Jelling Nord | 90 |
| 4,30% | Vindinghallen Syd | 100 |
| 4,20% | Gadbjerg Nord | 24 |
| 4,00% | Øster Starup Syd | 39 |
| 3,60% | Engum Nord | 19 |
| 3,60% | Thyregod Nord | 39 |
| 3,50% | Egtved Syd | 56 |
| 3,50% | Randbøl Nord | 25 |
| 3,40% | Givskud Nord | 20 |
| 3,40% | Ødsted Syd | 30 |
| 3,00% | Give Nord | 75 |
| 2,10% | Øster Nykirke Nord | 15 |
| 2,10% | Jerlev Syd | 11 |
| Stemmer i alt | 2425 |
Stem – med eller uden brev
Lagt op af FlemmingLeer i Vejle Mod EU den 2. juni 2009
Læserbrev i Ugeavisen Vejle posten, 2. sektion s.10 d. 2. juni 2009:
Søndag d. 7. juni skal der stemmes til eu valget, hvor der denne gang kun skal vælges 13 danske medlemmer imod 14 ved sidste valg i 2004.
Hvis du er forhindret i at stemme denne søndag, så kan du på Vejle kommune brevstemme frem til fredag d. 5. juni kl. 12. Husk at medbringe legitimation og dit valgkort.
Vejlemodeu.dk vil gerne opfordre alle til at stemme på en unionsmodstander fra enten Folkebevægelsen Mod EU (N) eller JuniBevægelsen (J) på søndag d. 7. juni. Det er vigtigt, at unionsmodstanden forbliver i europa-parlamentet og er din stemme over for ja-siden. Kun på den måde kan du sikre dig, at der bliver sat en vigtig streg i sandet over for ja-sidens evindelig og ivrige integration i eu. Idag står EU-lovene på ialt 90.000 sider over Grundloven. Det seneste er på sygehusområdet, hvor EU nu går på strandhugst i vor velfærd. Stem på en unionsmodstander, som stadig har modet til at tale EU midt imod og ikke de følgagtige ja-sigere.
Ikke at glemme – husk at stemme d. 7. juni.
Spred Glæde…trods alt :/
Flemming Leer Jakobsen
Paneldebat om europaparlamentsvalget, Folketinget d. 30. april 2009
Lagt op af FlemmingLeer i eu den 6. maj 2009
Den 30. april blev der afholdt en paneldebat i landstingssag med deltagere fra de forskellige opstillede lister.
Fra Folkebevægelsen Mod EU deltog MEP Søren Søndergaard og fra JuniBevægelsen deltog Keld Albrechtsen.
Hele arrangementet på ialt 2 timer kan også ses i sin fulde længde her.
Uddrag af de forskellige deltagere kan ses på Folketingets EU-oplysnings side om debatten til europaparlamentet
EU bryder med dansk aftalefrihed
Lagt op af FlemmingLeer i eu den 1. maj 2009
Nye krav til bankansattes løn sætter EU i konflikt med den danske arbejdsmarkedsmodel. Eksperter er kritiske, men Socialdemokraterne vil ikke forsvare aftalefriheden.
“Det strider mod vores danske aftalemodel, når man tager fat i alle medarbejdere og griber ind i eksisterende kontrakter og overenskomster,” siger foreningens direktør, Steen Rasmussen fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening.
EU bryder med dansk aftalefrihed (Berlingske Business.dk) (29. april 2009)
Så ved vi ligesom, hvor Socialdemokraterne er henne her d. 1. maj 2009. Langt væk fra den danske arbejdsmarkedsmodel.
Bevægelserne har helt klare holdninger til den danske arbejdsmarkedsmodel & EUs stigende invadering også på dette område.
JuniBevægelsen om aftalefriheden:
EU skal ikke have mulighed for at gribe ind i den danske overenskomstmodel, herunder i konfliktretten.
Læs mere her: Velfærd uanset pengepungens størrelse – punkt 2.4.2 (j.dk)
Folkebevægelsen Mod EU fra igår:
- Krise eller ej – overenskomstforholdene aftales af arbejdsmarkedets parter og ikke af EU, udtaler Ole Nors Nielsen fra Folkebevægelsen mod EU.
Fundet her: EU skal holde fingrene fra bankansattes aftaler (Folkebevaegelsen.dk) (30. april 2009)
Uddeling af materiale lørdag d. 2. maj kl. 10 Rådhustorvet
Lagt op af FlemmingLeer i aktivist, kalender, Vejle Mod EU den 27. april 2009
Bevægelserne går på gaden første gang i Vejle på lørdag d. 2. maj kl. 10 og frem og uddeler materiale.
Det sker på Rådhustorvet ved det gamle rådhus i Vejle.
Forventet sluttidspunkt kl. 14 samtidigt med at butikkerne lukker.
Meld dig hos undertegnede på email: flemmingleer[@]hotmail.com
fjern []
Eller som en kommentar herunder eller bare mød op.
Bevægelsernes mærkesager & viden om EU-parlamentet
Lagt op af FlemmingLeer i eu den 3. april 2009
Her er en kort oversigt over mærkesager fra de 2 bevægelser:
| 3 mærkesager fra JuniBevægelsen (J) | 3 mærkesager fra Folkebevægelsen Mod EU (N) |
Læs mere her Arbejdsprogram for JuniBevægelsen 2009-2014 |
Læs mere her Valggrundlag for Folkebevægelsen Mod EU 2009 |
Folkebevægelsen Mod EU og JuniBevægelsen er i valgforbund ved europa-parlamentsvalget d. 7. juni 2009.
Ved valget skal der kun vælges 13 danske mandater i EU-parlamentet ud af ialt 736 medlemmer. Danmark har idag 14 mandater i EU-parlamentet. Se dem her på wikipedia.org
EU-parlamentets rolle i EU
Folkebevægelsen Mod EU har denne gennemgang af europa-parlamentets indvirkning på lovgivningsprocessen. Men kort fortalt kan europa-parlamentet ikke fremsætte lovforslag, men alene fremsætte ændringsforslag til EU-kommissionens forslag. Det er sidste ende op til EUs ministerråd om de vil godkende eller forkaste et direktivforslag efter, at EU-parlamentet har haft det til behandling. EU-kommissionen har eneret på at fremsætte lovforslag i EU.
Danskere i EU-parlamentet er opdelt i politiske grupper
De danske medlemmer af EU-parlamentet sidder ikke i en samlet dansk gruppe, men er fordelt på grupper efter deres politiske tankegods. Læs mere om politiske grupper i eu-parlamentet på wikipedia.org
Hanne Dahl sidder som den eneste dansker i formandskonferencen for EU-parlamentet, som udstikker rammerne for arbejdsgangen i EU-parlamentet. Den post overtog hun efter Jens-Peter Bonde. Læs mere på Hannedahl.eu (21. oktober 2008)
Velkommen til Vejle Mod EU
Lagt op af FlemmingLeer i unionsmodstand, Vejle Mod EU den 31. marts 2009
Denne hjemmeside er oprettet for at støtte op omkring Folkebevægelsen Mod EU (På Facebook) og JuniBevægelsen (På Facebook) ved EU-valget søndag den 7. juni 2009.
Bliv aktiv og være med til at styrke unionsmodstanden i Europa-parlamentet.
Du kan tilmelde dig enten her på siden ved at benytte Facebook Connect her til højre, hvis du har en Facebook profil eller via nedenstående mail eller telefonnummer. Du kan også invitere dine venner på Facebook til at blive aktive efter at du har brugt Facebook Connect.
Eller på Vejle mod EUs facebook gruppe
Hanne Dahl (Hanne Dahl på Facebook) & Søren Søndergaard er idag medlemmer af EU-parlamentet for henholdsvis JuniBevægelsen og Folkebevægelsen mod EU.
Tag stilling for at styrke unionsmodstanden i eu-parlamentet !
- Folketinget skal igen være en øverste lovgivende myndighed i Danmark !
- Og Grundloven skal igen være den øverste lov i Danmark. Det er den ikke idag ! Den er underordnet EUs retsakter, som fylder 80.000 sider !
Unionsmodstanden har med andre ord brug for din hjælp frem til d. 7. juni 2009.
Ønsker du at uddele materiale fra bevægelserne i dit boligområde, så kontakt Flemming Leer Jakobsen.
Med venlig hilsen
& Spred Glæde…trods alt :/
| Flemming Leer Jakobsen, Vejle
Tlf. 75 825 935 mail: flemmingleer[@]hotmail.com |
Kim Holm, Uldum Folkebevægelsen Mod EU Tlf. 75 678 783 mail: kim_holm[@]post.tele.dk |