Send Europagten til folkeafstemning !
Lagt op af FlemmingLeer i eu, EURO-pagten, unionsmodstand den 25. marts 2011
Pressemeddelelse fra Folkebevægelsen Mod EU i Trekantsområdet
Send Europagten til folkeafstemning !
Skal EU kunne presse Danmark til forringet velfærd, lavere løn og højere pensionsalder ?
De EU-begejstrede partier i Folketinget ønsker at tilslutte Danmark til den nye europagt. Denne pagt skal bane vejen for, at EU kan føre strammere kontrol med den økomomiske politik.
Den danske befolkning har ved flere folkeafstemninger sagt nej til, at vores økonomiske politik skal underordnes euroens regler og behov. Løn, pension og skatteforhold har vi altid fået at vide, at EU ikke blandede sig i. Det har vi aldrig stemt ja til.
En tilslutning til europagten er i realiteten en indmeldelse i euroklubben – bare uden mønt. Det er et uacceptabelt brud med den euroundtagelse, som befolkningen har vedtaget. EU skal ikke bestemme endnu mere.
Derfor kræver komiteen for Folkebevægelsen Mod EU i Trekantsområdet, at befolkningen spørges ved en folkeafstemning om Danmark skal tilslutte sig europagten.
Vedtaget på komiteen for Folkebevægelsen Mod EU i Trekantsområdets stiftende generalforsamling for Vejle, Kolding & Fredericia d. 24. marts 2011.
Komiteen for Folkebevægelsen Mod EU i trekantsområdet blev stiftet på en stiftende generalforsamling torsdag den 24. marts 2011 i Fredericia & dækker Vejle, Kolding & Fredericia. Folkebevægelsen Mod EU arbejder for dansk udmeldelse af EU & er en tværpolitisk bevægelse, som har eksisteret siden april 1972.
Yderligere oplysninger hos:
Flemming Leer Jakobsen
Mindegade 26 st tv.
7100 Vejle
Kontaktperson for Folkebevægelsen Mod EU i Trekantsområdet.
Tlf. 75 825 935
Mob. 20 188 264
Stiftende generalforsamling for Folkebevægelsen mod EU i Vejle, Kolding og Fredericia
Lagt op af FlemmingLeer i unionsmodstand den 3. marts 2011
Stiftende generalforsamling for
Folkebevægelsen mod EU i Vejle, Kolding og Fredericia
torsdag 24. marts 2011 kl. 19:30
i beboerlokalerne i Prinsessegade 39 o. g.
Forslag til dagsorden:
1 Velkomst, valg af mødeleder og referent.
2 Baggrunden for forslaget om samling af de 3 komiteer i Vejle, Kolding og Fredericia.
3 Forslag til vedtægter.
Indkomne forslag.
4 Valg.
a Bestyrelse.
b bestyrelsessuppleanter.
c revisor
d revisorsuppleant
5 Eventuelt.
Med venlig hilsen
På komiteernes vegne
Flemming Leer Jakobsen, Vejle. Tlf. 75 82 59 35.
Bente Dam Sørensen, Kolding. Tlf. 26 15 53 68.
Birthe Bahnsen Christiansen, Fredericia. Tlf. 21 37 47 43.
Møde Bygningen Vejle d. 1. september 2010
Lagt op af FlemmingLeer i Vejle Mod EU den 18. august 2010
Der kommer en invitation ud via brev til medlemmer i den kommende tid om et møde i Bygningen Vejle:
Onsdag d. 1. september 2010
kl. 19
Bygningen, Vejle
Eneste punkt på dagsordenen:
Sammenlægning med Fredericia komiteen for at samle kræfterne & sikre en bedre planlægning af aktiviteter lokalt uden for kampagnerne som EU-parlamentsvalg & folkeafstemninger.
I Thy har de med succes brugt denne idé.
Vel mødt !
2.2 procents fremgang for Folkebevægelsen i Sydjylland
Lagt op af FlemmingLeer i eu, Vejle Mod EU den 8. juni 2009
På DR Onlines valgside for Europa-parlamentet har Folkebevægelsen Mod EU haft en 2.2 procents fremgang ved valget igår i Sydjyllands valgkreds.
Desværre gik JuniBevægelsen tilbage med 6.6% og kom ikke i parlamentet.
På Danmarks Statistik kommer der konkrete stemmetal
Sådan blev der stemt på Folkebevægelsen i Vejle nord og Syd
| Stemmeandel | Stemmested | Antal stemmer |
| 8,00% | DGI huset (Idrættens hus) | 400 |
| 7,40% | Løget Kirke Syd | 86 |
| 6,80% | Multihuset Højen Syd | 42 |
| 6,80% | Petersmindeskolen Nord | 118 |
| 6,50% | Rødkilde Gymnasium Syd | 92 |
| 6,20% | Nørremarkshallen Nord | 148 |
| 6,10% | Grejsdalshallen Nord | 63 |
| 6,10% | Csv Syd | 89 |
| 5,90% | Brejning Syd | 68 |
| 5,90% | Smidstrup Syd | 61 |
| 5,90% | Skibethallen Nord | 65 |
| 5,80% | Kollerup-Sandvad Nord | 48 |
| 5,50% | Børkop Syd | 119 |
| 5,30% | Nørup Nord | 40 |
| 4,90% | Bredsten Nord | 52 |
| 4,90% | Grønbjerg Nord | 23 |
| 4,90% | Gårslev Syd | 52 |
| 4,80% | Hældagerhallen Nord | 194 |
| 4,60% | Lindeballe Nord | 12 |
| 4,50% | Mølholmhallen Syd | 80 |
| 4,50% | Grejs Nord | 30 |
| 4,50% | Jelling Nord | 90 |
| 4,30% | Vindinghallen Syd | 100 |
| 4,20% | Gadbjerg Nord | 24 |
| 4,00% | Øster Starup Syd | 39 |
| 3,60% | Engum Nord | 19 |
| 3,60% | Thyregod Nord | 39 |
| 3,50% | Egtved Syd | 56 |
| 3,50% | Randbøl Nord | 25 |
| 3,40% | Givskud Nord | 20 |
| 3,40% | Ødsted Syd | 30 |
| 3,00% | Give Nord | 75 |
| 2,10% | Øster Nykirke Nord | 15 |
| 2,10% | Jerlev Syd | 11 |
| Stemmer i alt | 2425 |
Tak for hjælpen
Lagt op af FlemmingLeer i aktivist, Vejle Mod EU den 7. juni 2009
På vegne af Vejle Mod EU vil vi gerne takke følgende for deltagelse her i Vejle som aktivister:
Christian, Lene, Johnny, Sven, Inge, Jim, Lene, Julie, Helle & Lars.
Samt alle som idag har stemt eller vil stemme på en kandidat fra bevægelserne.
Mange tak for opbakningen
Spred Glæde
Flemming Leer Jakobsen
Stem – med eller uden brev
Lagt op af FlemmingLeer i Vejle Mod EU den 2. juni 2009
Læserbrev i Ugeavisen Vejle posten, 2. sektion s.10 d. 2. juni 2009:
Søndag d. 7. juni skal der stemmes til eu valget, hvor der denne gang kun skal vælges 13 danske medlemmer imod 14 ved sidste valg i 2004.
Hvis du er forhindret i at stemme denne søndag, så kan du på Vejle kommune brevstemme frem til fredag d. 5. juni kl. 12. Husk at medbringe legitimation og dit valgkort.
Vejlemodeu.dk vil gerne opfordre alle til at stemme på en unionsmodstander fra enten Folkebevægelsen Mod EU (N) eller JuniBevægelsen (J) på søndag d. 7. juni. Det er vigtigt, at unionsmodstanden forbliver i europa-parlamentet og er din stemme over for ja-siden. Kun på den måde kan du sikre dig, at der bliver sat en vigtig streg i sandet over for ja-sidens evindelig og ivrige integration i eu. Idag står EU-lovene på ialt 90.000 sider over Grundloven. Det seneste er på sygehusområdet, hvor EU nu går på strandhugst i vor velfærd. Stem på en unionsmodstander, som stadig har modet til at tale EU midt imod og ikke de følgagtige ja-sigere.
Ikke at glemme – husk at stemme d. 7. juni.
Spred Glæde…trods alt :/
Flemming Leer Jakobsen
Dansk “indflydelse” i EU-parlamentet
Lagt op af FlemmingLeer i eu, unionsmodstand den 31. maj 2009
1999: 16 danske mandater
2004: 14 danske mandater
2009: 13 danske mandater
— Fakta om dansk “indflydelse” i EU.
Folketinget og regeringerne har virkeligt forstået at kæmpe for øget dansk indflydelse i EU-parlamentet :/ (Ironisk ment…)
Hvorfor stiller ingen journalister spørgsmål om, hvorfor Danmark får færre og færre medlemmer af eu-parlamentet ved hvert valg ?
Vejle: Folkebevægelsen Mod EUs valgbil på Rådhustorvet d. 29. maj
Lagt op af FlemmingLeer i Vejle Mod EU den 23. maj 2009

Folkebevægelsen Mod EUs valgbil med aktivister
Fredag d. 29. maj er Folkebevægelsen Mod EUs valgbil i Vejle på Rådhustorvet fra kl. 10 – 14, hvor der vil være mulighed for at få en snak med aktivister fra Folkebevægelsen samt kandidaten Sven Skovmand tidl. MF for det Radikale Venstre.
Obs – der er en anden kandidat til stede end den tidligere udmeldt !

Sven Skovmand, tidl. MF for det Radikale Venstre
“Jeg ønsker at medvirke til, at de danske vælgere bliver klar over, hvor utrolig skadelig EU er for det danske samfund og det danske demokrati.”
Sven Skovmand er kandidat på liste N ved valget til Europa-Parlamentet 7. juni 2009.
Sven har været med i Folkebevægelsen siden starten, været medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen og siddet i Folkebevægelsens forretningsudvalg i mange år.
Han er tidligere folketingsmedlem for Det Radikale Venstre og mangeårigt medlem af partiets hovedbestyrelse, som han i dag er suppleant til.
Han er forfatter, historiker og journalist – og har blandt andet skrevet Politikens etbinds Verdenshistorie, der siden 2003 er trykt i 70.000 eksemplarer i Danmark, Norge og Sverige. Han er gift, bosat i Stenvad på Djursland og født i 1936.
Kontakt Sven
Adresse: Stendyssevej 56, Stenvad, 8586 Ørum Djurs.
Telefon: 86 38 16 88.
E-mail: sven@samtid.dk
Paneldebat om europaparlamentsvalget, Folketinget d. 30. april 2009
Lagt op af FlemmingLeer i eu den 6. maj 2009
Den 30. april blev der afholdt en paneldebat i landstingssag med deltagere fra de forskellige opstillede lister.
Fra Folkebevægelsen Mod EU deltog MEP Søren Søndergaard og fra JuniBevægelsen deltog Keld Albrechtsen.
Hele arrangementet på ialt 2 timer kan også ses i sin fulde længde her.
Uddrag af de forskellige deltagere kan ses på Folketingets EU-oplysnings side om debatten til europaparlamentet
EU bryder med dansk aftalefrihed
Lagt op af FlemmingLeer i eu den 1. maj 2009
Nye krav til bankansattes løn sætter EU i konflikt med den danske arbejdsmarkedsmodel. Eksperter er kritiske, men Socialdemokraterne vil ikke forsvare aftalefriheden.
“Det strider mod vores danske aftalemodel, når man tager fat i alle medarbejdere og griber ind i eksisterende kontrakter og overenskomster,” siger foreningens direktør, Steen Rasmussen fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening.
EU bryder med dansk aftalefrihed (Berlingske Business.dk) (29. april 2009)
Så ved vi ligesom, hvor Socialdemokraterne er henne her d. 1. maj 2009. Langt væk fra den danske arbejdsmarkedsmodel.
Bevægelserne har helt klare holdninger til den danske arbejdsmarkedsmodel & EUs stigende invadering også på dette område.
JuniBevægelsen om aftalefriheden:
EU skal ikke have mulighed for at gribe ind i den danske overenskomstmodel, herunder i konfliktretten.
Læs mere her: Velfærd uanset pengepungens størrelse – punkt 2.4.2 (j.dk)
Folkebevægelsen Mod EU fra igår:
- Krise eller ej – overenskomstforholdene aftales af arbejdsmarkedets parter og ikke af EU, udtaler Ole Nors Nielsen fra Folkebevægelsen mod EU.
Fundet her: EU skal holde fingrene fra bankansattes aftaler (Folkebevaegelsen.dk) (30. april 2009)